Maison Peyrat

MAISON PEYRAT COGNAC

Peyrat har opnået stor anerkendelse for sine superbe Cognacs de Terroir, som løfter den ædle brændevin til nye højder. Med Terroir menes her, at druerne til brændevinen stammer fra ét slot (Château) i ét af Cognacs underområder; Grande Champagne, Petite Champagne, Borderies, Bons Bois eller Fins Bois. Alle Peyrats Cognac de Terroir afspejler således det enkelte områdes typicitet, ligesom hvis det var en slotsaftappet vin.

Peyrat er det eneste Cognachus, der kan tilbyde disse Cognac de Terroir.
Peyrat opererer kun med vinstokke der er over 15 år gamle, hvilket sikrer at alle jordbundens unikke karakteristika kommer frem i disse enestående brændevine. Bemærk, at Peyrats Cognac aldrig tilsættes karamel, i modsætning til de fabriksproducerede, kommercielle mærker.

I tillæg til sine Single Vineyard-produkter, laver Peyrat også en begrænset mængde blendede Cognac’er, dvs brændevine sammensat af vine fra flere forskellige underområder i Cognac. V.S., V.S.O.P. og X.O. Med sine gode forbindelser til alle de bedste Cognac-slotte, er Peyrat i stand til at opnå ekstraordinære resultater, til en meget attraktiv pris ift. de mere kendte og brandede produkter.

Da han etablerede Maison Peyrat i slutningen af 1800-tallet, ville Henri Peyrat videregive sin lidenskab ved at prioritere en familiebaseret Cognac. I dag sørger hans barnebarn, Philippe Peyrat for at lade folk opdage Cognac Peyrat, og dens enestående blandinger med fokus på sjælen i områdets forskellige terroir.

Peyrat er en kompromisløs producent, der med Philippe ved roret aldrig springer over hvor gærdet måtte være lavest.

Spørgsmål omkring vores produkter?